Ruterne

Forårsløbet.dk har to ruter som vi mener er perfekte til at få pudset formen af:

Begge ruter er inkl. forplejning og drikke efter løbet.
Den lange rute på 107 km gennemføres ved at køre to omgange af den kortere rute på 55 km.


Praktiske oplysninger

Løbet foregår lørdag den 5. maj 2018 med start fra Hornsyld Idrætscenter

  • 107 km ruten starter kl. 10.00
  • 55 km ruten starter kl. 11.00

Maksimal køretid: På alle ruter skal man være i mål senest kl. 16.00. Overskrides tidsfristen kan det ikke forventes, at løbssekretariatet stadigt er åbent.


Kort


cykel

Detaljeret link til ruterne:

55 km 107 km

Rute beskrivelse

Løbet sættes igang af marshalls motorcykler med 20 km/t fra Hornsyld Idrætscenter og turen går rundt i Hornsyld på store veje. På Hornsyldvej gives løbet frit. Her er lange lige stræk med bløde lange bakker, hvor det er muligt at overskue grupperne og finde følgesvende til dagens strabadser. (motorcyklen fortsætter ruten rundt som leadout)

Efter ca. 10 km kommer løbet forbi Hornum og Enehøj i 99 meters højde. Her er der panorama udsigt over mark og dal. Fra toppen går det primært ned ad de næste 6,5 km. Her kan man holde højt tempo og teknikken bliver også udfordret. Området er stille og man føler næsten, at man kan flyve. Efter Hedensted Golfklub afløses strækningen af den første af i alt 5 hårde bakker på ruten. Bakken her kaldes for Hestehaven (Golfbakken)

Derefter går turen igennem Daugård og igennem tunnellen of rosætter mod Daugård strand ned af Askebjerg. Nedkørselen er stejl og teknisk og alle ved, at det nu er et spørgsmål om tid før det går op igen. Skovbakken er ret kort meget stejl.

Efter en fin blød nedkørsel så krydser vi Ørum Å og tager en halvhård tur op til Ørum, via. Ørumvej (øst) Dette område er kuperet og perfekt til cykelløb. Vejen fra Ørum til galleriet ved Belle er en rigtig lækkerbisken, helt uden biler, igennem skoven og med fuld fart på. Med til denne del er løbets hårdeste bakke op til Belle.

Efter Belle skal der lige køres 6 km, bla. igennem Strouby før det går ned til Staksrode Strand, en helt fantastisk nedkørsel hvor vejen går helt ned til stranden. På vej op skal der virkeligt arbejdes hårdt, da det ikke er en bakke for tøsedrenge, men heldigvis slutter den igen.

Nu mangler der bare 12 km, til vi er hjemme i Hornsyld igen, det er kurs stik Nord igennem Barrit og Breth. Med 3 km igen er vi på en lille bakketop og det sidste stykke går i fuld fart. Nogle vælger her at køre runden en gang til for at få yderligere 540 højdemeter i benene, hatten af for dem!

En runde er 55 km to runder er 107 km. Deltaljeret kort med ruterne kan findes ved at følge linket ovenover.


Service

Der er en servicevogn, som man kan kontakte, hvis man ønsker at blive fragtet tilbage til målområdet (ventetiden kan være lang) – nummeret vil være ved løbssekretariatet ellers kan de opstillet depoter assistere med at kontakte servicevognen.


Regler

Motionsløbet har følgende regelsæt:

  • Både 55 og 107 km er et motionsløb, så alle færdselsregler skal overholdes.
  • Alle deltagere skal tage hensyn til øvrige trafikanter og rette sig efter henstillinger fra officials og andre hjælpere, der skal sikre afviklingen af løbet.
  • Alle deltagere skal anvende godkendt cykelhjem
  • Det er ikke tilladt at bruge tri-udstyr
  • Alt affald skal medbringes til mål.
  • Det er strengt forbudt at have følgebiler.